Opsamling på vores pædagogiske produkt

Målet med vores projekt er at eleverne tilegner sig nye sociale og personlige kompetencer og for styrket nogle af deres allerede tilegnede sociale og personlige kompetencer. Vores kuffert er midlet til at skabe nogle rammer for læring af sociale kompetencer og derved forhåbentligt klæde individet bedre på til at samspille, om det så er i fysiske forhold eller færden gennem digitale medier. At skabe nye eller styrke eksisterende sociale kompetencer og forståelse for hvad det vil sige at have en god relation og derved blive bedre rustet.

Børnene skal lære, ikke kun hvor egne grænser går, men også hvornår de rammer andres. At man tager et medansvar for at ”naboen” også trives.

Tidligere var børn hjemme og lege, dette betød, at børn legede i deres nærområde, med de børn der nu var tilgængelige der. Dette havde den betydning, at børn ofte legede i store flokke og på tværs af alder. Større børn påvirkede og opdragede de mindre børn. (learing by dewey eller situeret læring) Man fik en anden relation til hinanden, noget respekt og mangfoldighed. Det var ikke blot i skolen, men også udenfor dette rum. Man delte flere fælles oplevelser og der igennem måske også en større forståelse og rummelighed, som igen kunne give mulighed for et friere miljø at færdes i som enkelt individ. Dermed ikke sagt at bandeord, drillerier ol var en mangelvare.

I dag passes mange børn i aldersopdelte institutioner, hvilket betyder, at børnene ikke har større børn som rollemodeller og som naturlige ledere. Måske derfor opstår der ofte konflikter i børnegrupperne. Der lægges samtidig mere vægt på hvad det enkelte barn skal opnå og måske ikke så meget på måden. Det er egoet og ikke individet som en del af noget. Børneflokken er blevet mindre i hver familie og flere ene- og ønskebørn er kommet til, hvilket også kan skabe ”me, myself and I” - problemer. Konflikter kan vi ikke komme udenom, men det handler om at give værktøjer til at kunne løse dem på en hensigtsmæssig måde og derved har vi tænkt nogle sociale kompetencer ind da det kan være sværere at mobbe/tilsvine eller andet, hvis man har en god relation til hinanden.

 

Sammenhold, sammenhold, der er intet som sammenhold…….

 

Vi må erkende at vores samfund har ændret sig og stadig gør, hvad enten vi vil det eller ej. I vores gruppe var vi ret hurtigt enige om, at de sociale kompetencer er vigtige. At man kan færdes blandt hinanden og skabe rum for hinanden, respekt og plads. En smuk tanke om at vi ikke behøver være ens, for det er vel forskellene der skaber udviklingen? ”Det er bare noget vi leger” kunne tænkes at skabe nogle afslappet rammer, for disse processer, at kunne grine og have det sjovt. Der vil altid være undtagelser, men muligheden for det er til stede. Vi holder på at den gode relation, vil skabe bedre sammenhold, bedre plads til individet, mangfoldigheden, bedre indlevelse og forståelse. Måske vores produkt kan redde fortabte generationerne? MON DOG! Men vi håber at kunne give et lille bitte stykke værktøj med i kassen, som kan skabe relationer og derved bedre trivsel og færden, både i og udenfor de digitale medier, som ca. er halvdelen af vores daglige kommunikation.

Børn har også en meget travl hverdag og de formes/dannes til uddannelses systemet, de har derfor mindre mulighed for at lære at lege og omgås hinanden og dermed løse konflikter.

Børnene skal derfor, gennem deres udvikling, gennem legene i Vennekufferten, lære selv tage ansvar for klassens trivsel (dannelse)

Kufferten lægger op til social situeret læring, det vil sige at eleverne måske vil lære sociale færdigheder ved at deltage i legene og ved at deres lærer/pædagog instruerer dem og deltager i legene. Det er formålet, at de relationer de opbygger gennem legene i vennekufferten, vil de bygge videre på udenfor aktiviteterne.

Vi overvejer, at ændre navnet på vores projekt, da vi gennem vores arbejde og overvejelser omkring produktet, er kommet frem til, at ”Vennekuffert” måske bærer for meget præg af ”to” og ”nære venskaber” og ikke så meget af ”det store fællesskab” som vi jo gerne vil have at kufferten skal være med til at bringe. Vi havde tænkt lidt over kammeratkufferten eller KK’ern da vi syntes kammerat er lidt mere åbent end ven.

                          Det var alt for denne gang tak for nu og husk det jo bare noget vi leger…

Kommunikation

Der er flere definitioner på kommunikation, alle definitioner indholder dog sprog som et element, altså ord og sætninger.

En model for kommunikation, kunne for eksempel være transportmodellen

Afsender->Budskab->Modtager

Dog er der meget kritik af modelen, at den for simple, og naiv

Der så ledes sket en ændring i opfattelse af kommunikation, som blandt andet Jensen og Ulleberg har opstilet et skema for.

Før opfattede man kommunikation som overføring, for eksempel i transport modelen, antog man at læren ved blot monologisk at tale kunne overføre viden til eleven. Nyere opfattelse af kommunikation opfatter det som cirkulær og dialog.

Derfor har Osgood og Schramms lavet en nyere model, den cirkulære kommunikations cirkel

Hvor det er en proces, hvor person (f.eks. person 1), koder et budskab, som den anden så dechifrer (afkoder) , percipere (tolker) og ud fra den forståelse, sender person så et svar, ved først at kode det og person 1  dechifrer (afkoder) og sådan forsætter det hele samtalen igennem

I forhold til vores vennekuffert sker dette, når læreren/pædagogen kommuniker til eleverne, men det sker også når de i lege, som for eksempel ildebrand, skal kommunikere med hinanden.

Det vores intention at den kommunikation de har gjort via legene, har ført til, at de har udviklet en kommunikativ kompetence, men også interesse for at kommunikere med sin klasse for derved at skabe et fællesskab.

Kommunikation kan også foregå som samtale, Dvs at parterne ikke bare taler til hinanden, men også er indstillet til at lytte til hinanden. Vi ønsker at vores vennekuffert kan åbne op for lysten til samtale eleverne imellem. Det er målet, at elevernes nyopdaget viden om hinanden, skal give lyst og interesse til at vide mere og at eleverne dermed vil indlede samtaler udenfor aktiviteten.

Lige en lille bid om det dér dannelse.

Dannelse.

Det kan virke lidt abstrakt og diffust. Det er en sammenfletning og balance mellem flere ting, en bog med åben slutning og genstand for forvirring. Mange ser måske Emma Gad for sig, takten og tonen i de gamle dyder, men vil de passe ind i vores morderne samfund og pulserende ungdom, som konstant er i udvikling. Vi har sat os for at blive lidt klogere på indholdet i dette ord : DANNELSE. Derfor har vi i tankens mulm og mørke fået dette eksklusive og helt igennem fiktive interview op at stå med, ingen ringere end Bent Madsen og Arne Mortensen, forfatterene bag bog ”Dannelse og socialisation” fra 1988.

”Velkommen til. Lad os gå lige til sagen. Hvad kan vi bruge dannelse til?”

”Først og fremmest som et hot emne for debat. Dernæst kan man kalde dannelse for et sæt ”regler”, for vores færden i verden. Interaktion, samspilsregler, personligt og samfundsmæssigt. Et begreb vi skal have op til diskussion, så det passer til de samfundsnormer vi lever under, i forandring, kritisk. Vi skal ikke blot tilpasse os og falde for autoriteter, uden at stille spørgsmålstegn.”

”Okay. Hvordan får vi så fat i denne populære dannelse?”

Jo ser du. Jeg kan lige hurtig lave en lille didaktisk model, så det kan give et bedre overblik. Nu skal du blot se.........”

”Den tror jeg vi kigger på bagefter. Ja vi kan jo kalde det en form for bilag. Men er det rigtig forstået, at det drejer sig om 3 store begreber ? Myndighed, Autonomi og Ansvar, alle forbundet i en slags trekant, som uløseligt hænger sammen i forståelsen af begrebet dannelse. Nogle faktorer der bør være til stede for at kunne hævde man er et dannet menneske.”

” Ja det kan man godt sige.”

” Kan det forstås som, at vi som individer både skal være selvstændig tænkende/tage styring over egne handlinger/selvrealisering, følge nogle samfundsnormer, men dog forholde os kritiske, trods det måske vil være nemmest blot at lade sig styre?”

”Ja det kan man godt sige.”

” Jamen det er jo fint nok. Så for at dreje samtalen lidt, vil vi høre, om I mener, at vores pædagogiske produkt kan være et redskab til at nå dannelse og i så fald hvorfor?”

”Ja det kan man godt sige”

(Ej pjat, men vi må antaget, at selv kloge mennesker har en form for humor, så her griner alle)

” Man kan kigge lidt på det som en værktøjskasse med værktøj. Jo mere værktøj (kompetencer) du har, jo flere forskellige jobs kan du søge og have mulighed for at udføre (dannelse) Det er jo ikke nok, at du kun kan betjene kniv og gaffel, men derudover ikke magter ret meget andet, det er der ikke meget dannelse i.

Så fik vi den på plads folkens. Ud og fyld værktøjskasser op med det bedste indhold, så nutiden- og fremtidens unge mennesker kan begå sig, som dannede mennesker. Og glem ikke at det er en proces som vare hele livet, så aldrig stoppe med at finde nyt værktøj. Vi siger farvel og tak for denne gang og vender måske tilbage.”

Sammenhold

Efter en regnfuld og blæsende dag på ucc, gjorde vi et super godt arbejde omkring dannelse og legekultur. Lidt sukker sku der til





Sammenhold i vores gruppe.
.http://youtu.be/MR7JZk0jthc

Leg og kultur

Herunder er et skema, hvor der ses nogle væsentlige forskellige mellem børns tidligere liv og deres

liv i dag.

Det kant tolkes udefra teksten at væsentlig forskelle fra det tradionelle børneliv og til det aktuelle børnliv er udviklingen, før i tiden legede vi på tværs af aldre, i flokke og det foregik ofte ude. Hvorimod det aktuelle børnelive, leger vi mere med jævnaldrende børn i små grupper, og legen er flyttede ind i boligen og blevet mere medie orienterede. Det betyder ikke at børn er holdt op med at lege, eller at lege kulturen slet ikke er der. Børn får inspiration andre steder,  netop ved at medier er kommet ind i billedet.

De digital medier, der i stigende grad fylder dagsorden i dagtilbud og i skoler og i fritiden,   er en del af den nye mediekultur Vi må formode ud fra teksten at det her er pædagogens arbejde at komme med redskaber til færden i de nye medie/ legekulture.

 "Pædagoger og lærer har til alle tider og i ethvert samfund stået over for den
opgave at hjælpe den opvoksende genration med at tilegne sig de kundskaber, færdigheder og personlige egenskaber, som den pågældende kultur anser for at være nødvendige. Men det brændende spørgsmål, vil altid være hvilke kundskaber, færdigheder, holdninger, adfærsmåder og personlige egenskaber, man anser som nødvendige." (Broström, s. 377)

 Vores kufferts mål er at danne ramme, for udvikling, samt give kompetencer i at begå sig i den nye legekultur og færden på digitale medier. Ved at skabe rammer for sociale kompetencer f.eks: samarbejde, respekt, tillid, o.s.v så håber vi at børnene får nogen værktøjer med sig ud i nogen andre sociale arenaer og kan begå sig hensigtsmæssigt i forhold til de normer samfundet sætter. 

 ( p.s det blev en lang tirsdag)

Didaktisk model

Vi har valgt at fokusere på brugergruppen, en normal fungere 5.kl.
Kufferten og aktiviteterne kan også med tilpasning anvendes i øvrigt aldersgruppen.

Der kunne også tænkes at der blev en anden kuffert hvis man for eksempel
sigtede på elever i 8-9 klassen.

Vi har valgt lege med et almen didaktisk sigt, herunder primært social.
"fordi leg og socialt samvær med andre børn er helt centrale faktorer for børn i deres hverdagsliv"
(Balslev & Jessen, 2003)

I forhold til didaktik har vi har valgt Himm og Hippes didaktiske relationsmodel.

Modelen er udviklet af Hilde Himm og Else Hippes. Det er en model lægger vægt på at undervisning og læring er helhed. Modelen skal illustrerer at der ikke kan påvirkes et område uden at det påvirker et andet og derfor er der heller ikke noget der kommer først.

Vi vil i det følgende afsnit, prøvet at stillet vores vennekuffert op i mod denne model.


Mål:

Målet med vennekufferten er at eleverne skal opnå kendskab og erfaring i sammenhold, venneskab, fællesskab og samarbejde. Vores tanker er de sociale kompetencer som eleverne (forhåbentlgit?) har opnået, at de kan overføre og bruge dem i andre sammenhænge, for eksempel videre uddannelse, klub arbejde mv.

Læringsfoudsætninger

Læringsfoursætninger er ikke fast, men ændres i løbet af at eleven lærer mere. Læringsfoursættninger dækker over hvilke forusætninger eleven har for at lære, for eksempel vil det være en forudsætning at kunne tal, for at lære at regne. Læringsfoursætninger dækker også over på hvilken måde eleven lære bedst, for eksempel skal læren/pædagogen kigge på om eleven lære bedst ved at se eller ved at bevæge sig, om eleven lære mest ved interesse, eller om eleven skal motiveres for at lære.

I forhold til vores vennekuffert betyder det at læren/pædagogen skal tænke over hvilke lege der vil være relevant til elevernes læringforudsætninger. Flere af legene kan varies i takt med at elevernes læringsforudsætning ændre sig.

Reammefaktore:

Rammefaktor dækker over hvilke ramme der er, er der nogle love der spiller ind, er der noget kulturelt der spille ind. Økonomi er også en del af rammefaktoen samt fagplaner (fag i skoleskemaet)

I forhold til vores vennekuffert, er det vores tanke at hverken økonomi eller yder ramme har den store indvirkning, da er i kufferten findes materiale til brug for aktivitet, og del aktiviteter kræver ikke materiale. Aktiviteterne kan også lege i klasselokalet eller skolegården og behøves således ikke være henvist til en sportshal/gymnastiksal selv de også kan leges her.

Læreprocessen:

En lærerproces er kontrueret ud fra hvilke arbejdsformer eleverne skal arbejde med, hvilke arbejdsmetoder eleverne allerede kender og/eller skal til at lærer. Og hvilke sociale og personlige kompetencer der kommer i spil i forbindelse med de forskellige arbejdesformer.

I forhold til vores vennekuffert, skal både arbejdesformerne og metoderne være velkendte og fortrolige hos eleverne, da det er vigtigt de føler sig tilpas og trygge i deres omgivelser så de kan støtte og hjælpe hinanden bedst muligt. I forhold til de sociale og personlige kompetencer kan man håbe på at læreprocessen i vennekufferten kan styrke gamle og hjæpe med at indlærer nye.

En læreproces siger også noget om hvordan læringen skal foregå i vores tilfælde er indholdet af læring suverænt voksenbestemt, da vi har et meget forudbestemt formål med indholdet og læringen af processen/produktet. Derud over sigtes der imod aktiv deltagelse fra alle elever og lærer.

Indhold:

Selve kufferten er fastlagt, i og med der én kuffert med samme antal lege, alligevel kan læren/pædagogen tilpasse legene, til den enkelte gruppe, derved bliver de altså dynamiske,
Det er vores tanke at læreren/pædagogen tilpassere legen til den aktuelle gruppe, og tilpasse den alt efter hvilke læringsforudsætninger gruppen har.

Evaluering:  

Målet med vores projekt er at eleverne tilegner sig nye sociale og personlige kompetencer og for styrket nogle af deres allerede tilegnede sociale og personlige kompetencer. Heri er evaluering en redskab til sikre at der faktisk er sket en læring og om læring er indenfor de sociale og personlige kompetencer.

Der vores tanke at der skal evalueres løbende i samspil med eleverne,  det kan for eksempel ske i form af en klassens time hvor forløbet bliver taget op i plenum eller via et spørgeskema med spørgesmål om hvordan eleverne syntes sammenholdet i klassen er blevet efter forløbet og så tage klassens fælles meningener op i plenum.

Vi har i dag brugt tid på at analysere vores medievaner og vi har gjort os følgende interessante observationer.

Vores medieforbrug er meget varierende, vi bruger medierne ml 180- 6000 min dagligt. Det yngste medlem af gruppen er mest online og forbruget falder efterhånden som deltagernes alder stiger.

Mest markant er forskellen om man har "maskinerne" tændt hele tiden, eller logger af og på, når man bruger dem. Der er også en tendens til, at de unge under 35 år er i stand til håndterer flere medier på samme tid, hvor multiaskting ikke er de ældres stærke side.

Der er også en forskel på, om man opstiller regler omkring sit forbrug. Jo mindre forbrug, des flere regler omkring brugen. Hvilket er en pudsig konstatering, da reglerne ikke er opstillet pga overforbrug, men nærmere et ønske om endnu mindre forbrug.

Ønsket om mindre forbrug er ikke af økonomiske årsager, men et ønske om at være mere nærværende overfor sig selv og dem man er fysisk sammen med.

Der er også en differentiering i, hvornår man ser sig selv som nærværende, om det er når man er online med mange eller offline med få.

Vi har i dag haft om læring i et socialkonstruktionistisk perspektiv, udfra undervisningen har vi gjort os følgende tanker :

Vi vil ved hjælp af vores Vennekuffert forsøge at skabe en positiv læreproces hos eleverne. Læreprocessen går ud på, at vi ved hjælp af leg og socialt samvær mellem eleverne vil forsøge at ændre deres tanker omkring leg og socialt samvær. Via læreprocessen kan der skabes sociale relationer og en del af læringen vil være, at kunne udnytte de sociale relationer udenfor aktiviteterne, så der opstår en kontinuitet i fællesskabet.

Vi benytter os derved af en sproglig diskurs og dermed konstruerer sproget en virkelighed, der siger "det er sjovt at være i et fællesskab". (Illeris K, 2006)

Vi lægger os mest op af den socialkonstruktionistiske teori, da vi vil påvirke elevernes indstilling til samvær med hinanden.

Vi vil selv antage, at vores produkt lægger sig op at Knud Illeris perspektiv på læring, som både er interpsykiske (læring sker ved samspil med andre) og intrapsykiske (læring konstrueres ved erfaring hos den enkelte) læringsprocesser.

Fællesskab- Lære at fællesskab kan være sjovt:

For at fællesskabet skal fungere, er det vigtig at sammenspilsprocessen er der.  I dette eksempel er det samspilsprocessen mellen individet (den enkelte elev) og omverdenen( klassen) der er vigtig. Det er vigtigt at aktiviteten ikke påvirker læringen, men også er en del af situationen. (Illeris, K. 2006c).

Identitet- Lære egen og andres grænser:

Via der sker et sammenspil, vil det give eleverne støre viden om de enkelte individer, altså de andre elever.

Mening -  Lære at lege uden for situationen:

Lære social situeret læring, det vil sige at de eleverne lære i vennekuffert, altså at de lege eller relation de har opbygget, tager de med sig uden for vennekufferten. (Illeris, K. 2006b).

Praksis - Situeret læring

Målet med vennekufferten i praksis, er at læreren indgår i den målrettede aktivt, så der skabes et praksis fællesskab.

Jo mere aktiv man er, jo mere engageret man er jo støre er chancen for at man lære noget væsenligt og man lære det på den måde man husker det.

Learning by Dewey :)

I dag i undervisningen havde vi om Piaget og hans teori om assimilation og akkomodation. (Illeris, K. (2006a). Læringn (2.udgave, s. 48-57). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. )
Når vi analyser vores vennekuffer med Piaget teori, giver det os følgende tanker.
 
Vi har talt om at vores kuffert kan både bruges som supplementet til klassens time i en velfungerende klasse og som et redskab/hjælp til en mindre velfungerende klasse.

Da legene/aktivitet omhandler udvikling af sociale kompetencer, vil der for velfungerende klasser være taler om assimilative læreprocesser, da klassen kan det i forvejen, og vil have nemt ved at lege fælles lege.

I en mindre velfungerende klasse vil der være tale om akkomodative læreprocesser, det vil det være fordi, de ikke har samme erfaring i social lege som den velfungerende klasse, og vil derfor skulle udvikle nyt skema, eller omstrukturere et af sine skemaer.

Begrebet stilladsering (scaffolding) er en metafor for byggebranchen og bruges ... til at illustrere samspillet samspillet mellem lærer (pædagog) og børn/elever.  Nielsen, K., & Tanggaard, L. (2011). Pædagogisk psykologi (s. 120 – 135). Frederiksberg: Samfundslitteratur.

I forhold til vores produkt, betyder det at i en mindre velfungerende klasse, er det pædagogen der sætter børnene i gang med at lege en leg eller en aktivitet, som de på det aktuelle tidspunkt ikke vil være i stand til uden voksen støtte.

Det væsentlige ved stilladsering er at pædagogen/lærerne gradvis overdraget ansvaret til børnene/eleverne, så de er i stand til at interagere socialt og lege fælles lege uden voksen støtte.

Vi vil fortrins lægge vægt på aktiviteter med almende didaktiske formål,  da der ved fagdidaktiske aktiviteter er risko for at faglige svage elever ikke bliver inkluderet i fællesskabet.

I aktiviteterne er det vigtig at alle har mulighed for at kunne deltage og opleve succes i fællesskabet.
I forhold til Vygotskys læringsteori om zonen for nærmeste udvikling, betyder det at vores produkt skal sikre at aktiviteterne tilgode ser børnenes aktuelle zone, og senere indrager zonen for nærmest udvikling.

Vores produkt fokusere på dannelse, vi vil ændre klassen måde at interagere sammen, det betyder at ændringerne kommer ikke her og nu, men skal integreres over en længere ikke nærmere bestemt periode.

Model for analyse af læringsproces.

Undervisnings gang d. 30-10-13 social indlærings begreber, hvordan vi kan bruge det i forhold til vores pædagogiske produkt.
Vi vil prøve at putte nogen af vores eventuelle aktiviteter fra vores vennekuffert ind i nedenstående model.

Leg: ildebrand. Legen går ud på, når der bliver råbt ildebrand, skal man finde sammen i gruppe på ca 3 (kan variere) læren/ pædagogen siger find sammen med nogen der har en blå bluse eller sammen farve bluse o.s.v  dette gør at børnene lære hinanden at kende via de spørgsmål der bliver stillede og stimulere taktil sansen. Denne leg øger også den sociale kompetence.

Model for analyse af lærings proces:

Situation:

Leg i klasse: ildebrand.


Reaktion:

Børnene løber rundt spørg til hinanden, lære mere om hinanden.

Kortsigtet konsekvens:

Børnene har det sjovt nu og her. De kommer måske  i kontakt med andre de normalt ikke har kontakt til. Legen kan skabe nysgerrighed.

Langsigtet konsekvens:

Er at der måske skabes et fælles trejde, nye relationer og øget fælleskabsfølelse.

Oprettelse af blog.

Vi blev ret hurtig enig om i vores gruppe, at de sociale kompetencer skulle være fokuspunkt. Vi var bla. inde på tanker som teambuilding, fysisk aktivitet, interaktion mm.
Produktet ligger under almen didaktik.
Vi forestiller os at produktet kan bruges i et skole miljø, hvor der er behov for at sætte fokus på det sociale aspekt.
Det vil være et produkt som læreren selv kan benytte efter behov eller der kan hentes en pædagog som konsulent.
Vi har været rundt om rigtig mange forskellige aktiviteter, så vi kan sikre os, at det understøtter det sociale, så det ikke blot bliver en fysisk aktivitet. At hver aktivitet holder sig til vores koncept om det sociale.

Frem til næste gang vil vi gøre os overvejelser om det mere specifikke indhold af de enkelte aktiviteter.