torsdag den 31. oktober 2013

I dag i undervisningen havde vi om Piaget og hans teori om assimilation og akkomodation. (Illeris, K. (2006a). Læringn (2.udgave, s. 48-57). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. )
Når vi analyser vores vennekuffer med Piaget teori, giver det os følgende tanker.
 
Vi har talt om at vores kuffert kan både bruges som supplementet til klassens time i en velfungerende klasse og som et redskab/hjælp til en mindre velfungerende klasse.

Da legene/aktivitet omhandler udvikling af sociale kompetencer, vil der for velfungerende klasser være taler om assimilative læreprocesser, da klassen kan det i forvejen, og vil have nemt ved at lege fælles lege.

I en mindre velfungerende klasse vil der være tale om akkomodative læreprocesser, det vil det være fordi, de ikke har samme erfaring i social lege som den velfungerende klasse, og vil derfor skulle udvikle nyt skema, eller omstrukturere et af sine skemaer.

Begrebet stilladsering (scaffolding) er en metafor for byggebranchen og bruges ... til at illustrere samspillet samspillet mellem lærer (pædagog) og børn/elever.  Nielsen, K., & Tanggaard, L. (2011). Pædagogisk psykologi (s. 120 – 135). Frederiksberg: Samfundslitteratur.

I forhold til vores produkt, betyder det at i en mindre velfungerende klasse, er det pædagogen der sætter børnene i gang med at lege en leg eller en aktivitet, som de på det aktuelle tidspunkt ikke vil være i stand til uden voksen støtte.

Det væsentlige ved stilladsering er at pædagogen/lærerne gradvis overdraget ansvaret til børnene/eleverne, så de er i stand til at interagere socialt og lege fælles lege uden voksen støtte.

Vi vil fortrins lægge vægt på aktiviteter med almende didaktiske formål,  da der ved fagdidaktiske aktiviteter er risko for at faglige svage elever ikke bliver inkluderet i fællesskabet.

I aktiviteterne er det vigtig at alle har mulighed for at kunne deltage og opleve succes i fællesskabet.
I forhold til Vygotskys læringsteori om zonen for nærmeste udvikling, betyder det at vores produkt skal sikre at aktiviteterne tilgode ser børnenes aktuelle zone, og senere indrager zonen for nærmest udvikling.

Vores produkt fokusere på dannelse, vi vil ændre klassen måde at interagere sammen, det betyder at ændringerne kommer ikke her og nu, men skal integreres over en længere ikke nærmere bestemt periode.

4 kommentarer:

  1. Vil jeres produkt kunne bruges på andre tidspunktet end i klassenstime og hvilke/hvordan.

    Kan den fange alle med zone for den nærmeste udvikling eller er det forskelligt fra klasse til klasse?

    SvarSlet
  2. VI forstiller at også kufferten, enten kan bruges som projekt over en længe periode, men også kunne bruges i dagligt.

    Så vi forstiller også at kufferten bliver brugt på flere forskellige tidspunkter, og ikke kun i klassens time. Nogle indeholde aktiviteter kan inddrage/indehold elementer fra andre fag, for eksempel sløjd, billedkunst m.m.

    Vores kuffert lægger vægt på fællesskabet, at gruppe skal have det sjovt sammen, derfor er det vigtigt at der ikke er for svære opgaver, så alle kan være med.
    Det er vores tanke at læren/pædagogen juster sværhedsgraden til den aktuelle klasse.

    SvarSlet
  3. Interessant kobling med Piaget og Vygotsky. Disse to gamle rotter var dog uenige om nogle centrale aspekter - hvor kunne I forestille jer, at det kunne være ift. jeres produkt?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kommer jo helt an på hvilke briller vi har på, når vi kigger på vores vennekuffert mads.

      Tager vi Piaget, så kommer det indefra og handles ud af til, altså hos individet. At vi kigger på andre og tager det til os, som eget.
      Vygotsky vil sige at vi kun lærer i sociale kredse. At vi skal deltage i sociale rum, for at blive klogere på os selv.

      Så hvis man kigger på vores produkt med Piagets øjne vil han sige at ved at eleverne kigger på hvad hinanden laver så lære de og derved skaber de selv en mening og holdning til det der bliver gjort. Og Vygotsky vil sige, at de skal være aktivt deltagende i en leg/aktivitet, for kun derved sker der en læring/udvikling.

      Slet