Vi har i dag brugt tid på at analysere vores medievaner og vi har gjort os følgende interessante observationer.
Vores medieforbrug er meget varierende, vi bruger medierne ml 180- 6000 min dagligt. Det yngste medlem af gruppen er mest online og forbruget falder efterhånden som deltagernes alder stiger.
Mest markant er forskellen om man har "maskinerne" tændt hele tiden, eller logger af og på, når man bruger dem. Der er også en tendens til, at de unge under 35 år er i stand til håndterer flere medier på samme tid, hvor multiaskting ikke er de ældres stærke side.
Der er også en forskel på, om man opstiller regler omkring sit forbrug. Jo mindre forbrug, des flere regler omkring brugen. Hvilket er en pudsig konstatering, da reglerne ikke er opstillet pga overforbrug, men nærmere et ønske om endnu mindre forbrug.
Ønsket om mindre forbrug er ikke af økonomiske årsager, men et ønske om at være mere nærværende overfor sig selv og dem man er fysisk sammen med.
Der er også en differentiering i, hvornår man ser sig selv som nærværende, om det er når man er online med mange eller offline med få.
Kunne man sætte alt dette mediesnak i en eller anden form for kontekst til jeres produkt? - bare sådan ganske kort; hvorfor skriver i om dette emne i forhold til jeres produkt? (sådan så der ses en lidt mere tydelig mening med at have det stående i jeres blog)
SvarSletVi havde samme tanker som Leg og Motion.
SvarSletHvordan kan dette sættes i forhold til Jeres produkt, eller vil I slet ikke anvende det?
Rigtig fin med indsigt i jeres observationer :)
SvarSletSpændende læsning!
SvarSletKan det være sådan at de fagfolk der i en pædagogisk kontekst ønsker forbud, ofte er dem med mindst medieforbrug- og erfaring? Og i bekræftende fald: hvad kvalificerer dem til at udstede forbud?
Mht. nærvær så taler man om at medierne har gjort os mere nærværende i tid men mere fraværende i rum, kan I følge det?
Der er uden tvivl stor forskel på fagfolks holdning til børn og unges medieforbrug. Hvilke kvalifikationer man bør besidde for at kunne udstede forbud er et temmelig svært spørgsmål, da holdningen til dette, formodentlig vil være lige så forskellige, som holdningen til børn og unges medievaner. Der findes undersøgelser som taler både for og imod.
SletMht nærvær, så kan vi godt følge tanken om at man på nogle områder kan være nærværende digitalt. At få en sms på en regnvejrsdag luner hos de fleste og denne kontakt er lettere end den personlige (og i mange tilfælde praktisk muligt)
Der er ingen tvivl om, at digitaliseringen hjælper os med at holde fast i venskaber, som ellers ville glide ud.
Ulempen kan dog være, at vi er sammen med vores online kontakter, samtidig med at vi er fysisk sammen med andre venner, hvilket kan gøre det svært at være tilstede i det fysiske samvær.