torsdag den 14. november 2013

Lige en lille bid om det dér dannelse.

Dannelse.

Det kan virke lidt abstrakt og diffust. Det er en sammenfletning og balance mellem flere ting, en bog med åben slutning og genstand for forvirring. Mange ser måske Emma Gad for sig, takten og tonen i de gamle dyder, men vil de passe ind i vores morderne samfund og pulserende ungdom, som konstant er i udvikling. Vi har sat os for at blive lidt klogere på indholdet i dette ord : DANNELSE. Derfor har vi i tankens mulm og mørke fået dette eksklusive og helt igennem fiktive interview op at stå med, ingen ringere end Bent Madsen og Arne Mortensen, forfatterene bag bog ”Dannelse og socialisation” fra 1988.

Velkommen til. Lad os gå lige til sagen. Hvad kan vi bruge dannelse til?”

Først og fremmest som et hot emne for debat. Dernæst kan man kalde dannelse for et sæt ”regler”, for vores færden i verden. Interaktion, samspilsregler, personligt og samfundsmæssigt. Et begreb vi skal have op til diskussion, så det passer til de samfundsnormer vi lever under, i forandring, kritisk. Vi skal ikke blot tilpasse os og falde for autoriteter, uden at stille spørgsmålstegn.”

Okay. Hvordan får vi så fat i denne populære dannelse?”

Jo ser du. Jeg kan lige hurtig lave en lille didaktisk model, så det kan give et bedre overblik. Nu skal du blot se.........”

Den tror jeg vi kigger på bagefter. Ja vi kan jo kalde det en form for bilag. Men er det rigtig forstået, at det drejer sig om 3 store begreber ? Myndighed, Autonomi og Ansvar, alle forbundet i en slags trekant, som uløseligt hænger sammen i forståelsen af begrebet dannelse. Nogle faktorer der bør være til stede for at kunne hævde man er et dannet menneske.

Ja det kan man godt sige.”

Kan det forstås som, at vi som individer både skal være selvstændig tænkende/tage styring over egne handlinger/selvrealisering, følge nogle samfundsnormer, men dog forholde os kritiske, trods det måske vil være nemmest blot at lade sig styre?”

Ja det kan man godt sige.”

Jamen det er jo fint nok. Så for at dreje samtalen lidt, vil vi høre, om I mener, at vores pædagogiske produkt kan være et redskab til at nå dannelse og i så fald hvorfor?”

Ja det kan man godt sige”
(Ej pjat, men vi må antaget, at selv kloge mennesker har en form for humor, så her griner alle)

Man kan kigge lidt på det som en værktøjskasse med værktøj. Jo mere værktøj (kompetencer) du har, jo flere forskellige jobs kan du søge og have mulighed for at udføre (dannelse) Det er jo ikke nok, at du kun kan betjene kniv og gaffel, men derudover ikke magter ret meget andet, det er der ikke meget dannelse i.
Så fik vi den på plads folkens. Ud og fyld værktøjskasser op med det bedste indhold, så nutiden- og fremtidens unge mennesker kan begå sig, som dannede mennesker. Og glem ikke at det er en proces som vare hele livet, så aldrig stoppe med at finde nyt værktøj. Vi siger farvel og tak for denne gang og vender måske tilbage.”


Ingen kommentarer:

Send en kommentar