mandag den 4. november 2013

Vi har i dag haft om læring i et socialkonstruktionistisk perspektiv, udfra undervisningen har vi gjort os følgende tanker :

Vi vil ved hjælp af vores Vennekuffert forsøge at skabe en positiv læreproces hos eleverne. Læreprocessen går ud på, at vi ved hjælp af leg og socialt samvær mellem eleverne vil forsøge at ændre deres tanker omkring leg og socialt samvær. Via læreprocessen kan der skabes sociale relationer og en del af læringen vil være, at kunne udnytte de sociale relationer udenfor aktiviteterne, så der opstår en kontinuitet i fællesskabet.

Vi benytter os derved af en sproglig diskurs og dermed konstruerer sproget en virkelighed, der siger "det er sjovt at være i et fællesskab". (Illeris K, 2006)

Vi lægger os mest op af den socialkonstruktionistiske teori, da vi vil påvirke elevernes indstilling til samvær med hinanden.

Vi vil selv antage, at vores produkt lægger sig op at Knud Illeris perspektiv på læring, som både er interpsykiske (læring sker ved samspil med andre) og intrapsykiske (læring konstrueres ved erfaring hos den enkelte) læringsprocesser.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar