I dag i undervisningen havde vi om Piaget og hans teori om assimilation og akkomodation. (Illeris, K. (2006a). Læringn (2.udgave, s. 48-57). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. )
Når vi analyser vores vennekuffer med Piaget teori, giver det os følgende tanker.
 
Vi har talt om at vores kuffert kan både bruges som supplementet til klassens time i en velfungerende klasse og som et redskab/hjælp til en mindre velfungerende klasse.

Da legene/aktivitet omhandler udvikling af sociale kompetencer, vil der for velfungerende klasser være taler om assimilative læreprocesser, da klassen kan det i forvejen, og vil have nemt ved at lege fælles lege.

I en mindre velfungerende klasse vil der være tale om akkomodative læreprocesser, det vil det være fordi, de ikke har samme erfaring i social lege som den velfungerende klasse, og vil derfor skulle udvikle nyt skema, eller omstrukturere et af sine skemaer.

Begrebet stilladsering (scaffolding) er en metafor for byggebranchen og bruges ... til at illustrere samspillet samspillet mellem lærer (pædagog) og børn/elever.  Nielsen, K., & Tanggaard, L. (2011). Pædagogisk psykologi (s. 120 – 135). Frederiksberg: Samfundslitteratur.

I forhold til vores produkt, betyder det at i en mindre velfungerende klasse, er det pædagogen der sætter børnene i gang med at lege en leg eller en aktivitet, som de på det aktuelle tidspunkt ikke vil være i stand til uden voksen støtte.

Det væsentlige ved stilladsering er at pædagogen/lærerne gradvis overdraget ansvaret til børnene/eleverne, så de er i stand til at interagere socialt og lege fælles lege uden voksen støtte.

Vi vil fortrins lægge vægt på aktiviteter med almende didaktiske formål,  da der ved fagdidaktiske aktiviteter er risko for at faglige svage elever ikke bliver inkluderet i fællesskabet.

I aktiviteterne er det vigtig at alle har mulighed for at kunne deltage og opleve succes i fællesskabet.
I forhold til Vygotskys læringsteori om zonen for nærmeste udvikling, betyder det at vores produkt skal sikre at aktiviteterne tilgode ser børnenes aktuelle zone, og senere indrager zonen for nærmest udvikling.

Vores produkt fokusere på dannelse, vi vil ændre klassen måde at interagere sammen, det betyder at ændringerne kommer ikke her og nu, men skal integreres over en længere ikke nærmere bestemt periode.

Model for analyse af læringsproces.

Undervisnings gang d. 30-10-13 social indlærings begreber, hvordan vi kan bruge det i forhold til vores pædagogiske produkt.
Vi vil prøve at putte nogen af vores eventuelle aktiviteter fra vores vennekuffert ind i nedenstående model.

Leg: ildebrand. Legen går ud på, når der bliver råbt ildebrand, skal man finde sammen i gruppe på ca 3 (kan variere) læren/ pædagogen siger find sammen med nogen der har en blå bluse eller sammen farve bluse o.s.v  dette gør at børnene lære hinanden at kende via de spørgsmål der bliver stillede og stimulere taktil sansen. Denne leg øger også den sociale kompetence.

Model for analyse af lærings proces:

Situation:

Leg i klasse: ildebrand.


Reaktion:

Børnene løber rundt spørg til hinanden, lære mere om hinanden.

Kortsigtet konsekvens:

Børnene har det sjovt nu og her. De kommer måske  i kontakt med andre de normalt ikke har kontakt til. Legen kan skabe nysgerrighed.

Langsigtet konsekvens:

Er at der måske skabes et fælles trejde, nye relationer og øget fælleskabsfølelse.

Oprettelse af blog.

Vi blev ret hurtig enig om i vores gruppe, at de sociale kompetencer skulle være fokuspunkt. Vi var bla. inde på tanker som teambuilding, fysisk aktivitet, interaktion mm.
Produktet ligger under almen didaktik.
Vi forestiller os at produktet kan bruges i et skole miljø, hvor der er behov for at sætte fokus på det sociale aspekt.
Det vil være et produkt som læreren selv kan benytte efter behov eller der kan hentes en pædagog som konsulent.
Vi har været rundt om rigtig mange forskellige aktiviteter, så vi kan sikre os, at det understøtter det sociale, så det ikke blot bliver en fysisk aktivitet. At hver aktivitet holder sig til vores koncept om det sociale.

Frem til næste gang vil vi gøre os overvejelser om det mere specifikke indhold af de enkelte aktiviteter.